mandag den 31. januar 2011

Børneværelses update og en ide til skråvæggen...





I ved jeg tog tilløb til at friske op og opdatere på storepigens værelse.... Nu er første omgang færdig!
Vi har jo de hyggelige men også lidt besværlige skråvægge, for de står jo bare der gabende tomme, og man kan ikk rigtigt hænge noget fra dem el andet... jeg fik tanken, at jeg måske kunne klippe en flagranke i forskelligt papir og tapet og simpelthen lime den på skråvæggen... Det har virkeligt givet rummet en anden dybde og karakter synes jeg...
Jeg har sat trekanterne op med bredt dobbeltklæbende tape...

Jeg tænkte, at det var bedst med en hvid hvid baggrund til flagene, og bestemte mig for at male væggen bag... og som så ofte før, må man sande, at det man tror er hvidt alligevel ikke er hvidt, så det endte med at jeg malede alle vægge i hele værelset.. Typisk mig, men nu her bagefter er jeg rigtigt glad for at jeg gjorde det! Det lille køkkenmøbel fik også en omgang... Før var det helt turkisblåt, nu er det hvidt og med nye porcelæns greb fra Anne Black...

Der er flyttet rundt på lidt møbler, så nu har den lille dame også et kontor ovenpå, og DET er noget der passer hende.. Der bliver tegnet og ordnet en mas, og jeg elsker at høre hendes små trin ovenpå, mens musikken knalder ud af hendes lille ghetto blaster...

Og jeg må igen sande, at når man kigger med et åbnet sind på sine omgivelser, så kan man meget nemt opdatere, og lave dem dejlige og tiltrækkende uden at bruge de store midler, eller forny alle møbler el den slags... Bare lidt farver hist og her, omrokering af møbler, en flagranke, en sættekasse, en lille loppelampe og så er vi langt...
Næste move er hemsen, hvor der også skal males hvidt hvidt (!), måske også noget med flag, og ret sikkert noget med nogle barbiedukker der flytter ind....

søndag den 30. januar 2011

Penalhus m. link og en halv fantastisk aften...




SÅ fik jeg også syet et penalhus, og ligesom Julia, så siger jeg også VUPTI... det tog da ingen tid og var rigtigt rigtigt simpelt... Jeg så penalhuset for lidt tid siden inde hos Julia i indlægget her, hvor hun også linker videre til en tutorial, som er meget nem at følge...
Jeg har syet mit hus i en ret fed og kraftig pink cowboy agtig stof, med lyslilla lynlås og orange/gult retro blomstret foer syet i stof fra Stof&Stil....
Penalhuset (el måske kosmetikpungen el??) skal lige om snart gives væk i fødselsdags gave til en go´veninde, sammen med en fin lille kokeshi figur fra Søstrene og en cd med Agnes Obel.. Håber hun bliver glad...



Og igår aftes fik jeg sms fra en anden go veninde som sad på bar i indre Kbh. og jeg tænkte at det var ret eksotisk i forhold til det jeg ligesom havde gang i (altså vasketøj, børn, oprydning og den slags...!) her i min lille by, men aftenen udviklede sig, og den endte med at manden og jeg sad og malede og tegnede til over midnat... Bare os to, overfor hinanden, i stilhed, kun med lidt snak ind imellem..... Og så føltes aftenen alligevel ret fantastisk og eksotisk, bare på vores måde....
Hvem mon har malet hvad i det lille udpluk af skitser/malerier/tegninger.....?..

fredag den 28. januar 2011

Farverig forvandling...





Wuhu.... SÅ fik jeg endeligt lavet sættekassen til vores store pige... Idag har jeg fri, og pigen skal hentes i børnehaven af mormor og kommer først hjem igen imorgen, så jeg er hurtig, og jeg er spændt....
Jeg er nemlig igang med at opdatere den lille dames værelse... For det er jo faktisk det hun lidt er blevet, en lille dame, og så gider man vel nok ikke alle de baby legesager, som stadig ligger i hobetal, man vil gerne have lidt andet på væggene, lidt andre puder og den slags, og helt sikkert et lille skrivebord!...
Jeg maler møbler, og skal til at male ihvertfald en væg, så den igen bliver helt fin hvid, og så skal der hænges op og ordnes.. om jeg bliver helt færdig til imorgen, når hun kommer hjem, det ved jeg ikke, men lidt færdig, det bliver jeg...

Sættekassen er fra Søstrene Grene, jeg har bare malet den hvid. Tapetet og papiret er forskellige steder fra...
Det fine vintage gule i nederste venstre hjørne har jeg vundet hos Kaspara, Det gule med hejrterne og det med stor pink blomst har jeg fået af Kruduglens mor, Det sjove nederst med fuglene fra Minimega har Annchen været så sød at forære mig og de blålige har jeg byttet mig til hos Ulla... Tænk sig hvor meget fint der findes i blogland....
Jeg har holdt nuancerne i gul, blå,grøn og lyserød i forskellige varianter og den er blevet ret frisk til børneværelset....

(Og ps, mon dette er mit sidste indlæg med billeder? Den skriver, at jeg har opbrugt min lagerplads i picasa, og jeg teknik spasser forstår ikke en bjælde??! Kan vi nu ikke bare gøre som vi plejer?? Hjææælp!)

Jeg er heldig....



Jeg har jo altid læst.... Sindsygt meget, når som helst.... og derfor, så føler jeg mig simpelthen så heldig over at have fået muligheden for at gennemlæse bøger fra forlaget Rosinante (og de underliggende forlag) og næsten endnu mere heldig over, at jeg selv får lov at bestemme hvilke jeg gerne vil læse... På den måde kan jeg vælge lige det, der passer til mig... Det er nok derfor der oftest er begejstret omtale af bøger her på bloggen...
Igår kom der en pakke med tre nye bøger, som bare ligger og venter på mig... Jeg har læst stort set alle krimier af de nordiske forfattere, så jeg synes det er rigtigt spændende, at jeg nu skal igang med en af de lovende danske krimi darlings, Julie Hastrup...
Og så landede Missu Schneidermann også hos mig, og DEN glæder jeg mig til at læse... Allerede forsiden er bare så tillokkende, og det betyder rigtigt meget for mig... Jeg kunne ikke rigtigt fange det på billedet, men det der står med rødt er i virkeligheden rigtigt neon pink, og ser rigtigt flot ud til resten af omslaget....
Jeg er ikke så vild med pockett bøger. Går op i at skriften i bogen er lækker og lige til, at omslaget er indbydende og bogens indpakning i et lækkert materiale... Lyder det skørt... Nok lidt ja, men for mig er det en del af oplevelsen....
Jeg vender helt sikkert tilbage, når jeg har læst....

tirsdag den 25. januar 2011

Samlingen er langt om længe udvidet....



Se lige her.... Det er selvfølgeligt de tre søde smuksakker her, der er ankommet til vores hjem...
I husker sikkert da jeg fik min første Sonny Angel (den på det nederste billede) af de dejlige blogdamer Mejse og Julia, ellers kan I se indlægget her... Og jeg var helt vild med den og spåede at jeg ville samle, have flere.... Men det er først nu det er blevet til noget, efter at jeg utallige gange har smidt flere af de små søde figurer i indkøbskurven...
De to af dem har jeg bestilt til ungerne... Når sættekasserne til hver deres værelse er færdige, får de hver en pakke med en Sonny Angel der kan flytte ind i kassen...
Lillebroren skal have den søde frække abe og storesøsteren den lyserøde flodhest... Og den sidste, den nupper jeg...! Jeg kan altså bare ikke rigtigt stå for de små søde smil, og de bitte små vinger bagpå....
I Japan anser man de små figurer som lykkebringende engle, og de er store samlerobjekter... Jeg tror, de vil stå der i sættekasserne og sprede go karma i børneværelserne....

mandag den 24. januar 2011

På vej mod penalhuse med Pomelo under armen...


Idag har jeg haft min fine halskæde på, men man kunne ikke se den for mit store halstørklæde der varmer min efterhånden godt forkølede og hostende hals....


Og jeg spiser en ny yndlingsfrugt, Pomelo (er det mon en appelsin el en melon?), og håber på at dens sunde udseende og sikkert ganske mange vitaminer, bringer mig hurtigt over forkølelsen...


Og så har jeg fået fingrene i de to lynlåse her, i skønne dejlige forårsfarver, i den lokale genbrug, og jeg ved præcist hvad de skal bruges til... Den gule må gå til et penal hus til mandens tegnesager og den lilla til et arbejds penalhus til mig, det bare om at komme igang, og så s**** den forkølelse et stykke......

søndag den 23. januar 2011

Orden i tapet og papir....







SÅ så man lige mig få ryddet op i alt mit papir og tapet... Få det rullet i nye ruller og stillet så det også er en fryd for øjet, og noget man har lyst til at bruge til noget sjovt... Før var det bare rod og slet ikke indbydende, nu er det dragende i alle de fine farver og mønstre.... Og når de sådan står i krearummet er det bare ikke fantastisk hvis det hele bare står og flyder sammen i et stort rod... Meget uoverskueligt var det, men ikke længere...!
Langt om længe har jeg også fået malet de to sættekasser til ungerne.. Virkeligt noget jeg har skullet tage tilløb til, for DET er bare ikke sjovt arbejde...
Men nu står det der og ser så fint ud det hele, og solen skinner, og om lidt spiser vi fiskefiletter og kører på søndags tur til vandet og yndlingsstedet... og i aften tænker jeg, at jeg måske begynder lidt med saksen papiret og sættekasserne... SÅ er det søndag...

(PS: jeg har fået så mange awards... Tusinde tak! De kræver lidt lidt tanke og overskud, så så snart jeg finder tiden, så vender jeg fluks tilbage på dem...  )

lørdag den 22. januar 2011

En blanding af effektivitet og spildt kvalitetstid....



En dejlig week... Hvor jeg har ryddet ud og smidt ud... og hvor jeg pludseligt fornemmer at mit kreagen var forsvundet i alt det L*** som jeg havde fået samlet sammen, og som jeg egentligt ikke helt vidste hvad jeg skulle bruge til... og jeg har købt fine friske tulipaner, ligesom for at understrege at NU trækker jeg altså foråret ind og rydder ud i fnullermænd og overflødigt fyld...
Og så skulle der gerne blive plads til at jeg igen får begyndt på at arbejde videre på mit tæppe med runde oldemorfirkanter... Det bliver sindsygt fint, er helt og aldeles vild med alle farveklatterne...

(Og ps... jævnfør indlægget igår hvor jeg fortalte om, at vores køkken altid var opryddeligt, også pga opvaskemaskinen, og hvordan jeg ALDRIG ville undvære den...! Så valgte den simpelthen og stå af igår aftes, og vi må vaske op i hånden!!! I hånden!!??? Så meget spildt kvalitetstid, jeg har aldrig kendt magen...!.. Nu håber vi inderligt at den kan repareres hurtigt, for guess what.... Det RODER nu i vores køkken, big time!... Næste gang holder jeg bare min mund tror jeg, det som om opvaskeren bare godt lige ville vise mig..!)

fredag den 21. januar 2011

Et af mine yndlingsrum....



Det rum jeg elsker mest i huset må efterhånden være vores køkken... Det er så bitte lille at enhver kvadratmeter er udnyttet til fulde...
Jeg elsker at lave mad der, eller at se manden lave mad, og jeg elsker vinduet, hvor jeg kan stå ved vasken og kigge ud i haven og holde øje med fuglebrættet, spirerne, buskene og brændestablerne...



Jeg ved, at I har set mit lille køkkenhjørne før, men da jeg for længe siden havde besøg af Julia, fandt jeg ud af, at I læsere måske ikke lige havde så nemt ved lige at gennemskue hvordan det hjørne egentligt slet ikke var et hjørne af mit køkken.... El dvs det ER det jo, nu, men det er faktisk bare bagsiden af det skab som rummer vores køleskab, der er blevet tapetseret, og på den måde pludseligt danner et lille hjørnerum i køkkenet...


Måske du bedre forstår sammenhængen når du ser billedet her? (og ja, du er nødt til at lukke øjnene for halv færdigmalet dør og karm!, det plejer jeg også at gøre!) Hvordan det lille bitte hjørne op af skabet pludseligt er blevet til et lille hyggeligt yndlingssted med plads til både et lille bord med kogebøger og småting, en mindre tallerkenrække (som faktisk også bare er en af de små der i sin tid blev solgt i Rema1000) og IKEA skammel som både kan siddes på og trækkes over, hvis storepigen vil hjælpe til i køkkenet... Og ja, man må sige at kvadratmeterne er ganske meget små i et gennemgangskøkken, som det vi har, men måske så så meget mere overskuelige?


I vores køkken er det eneste høje skab propfyldt til randen med konserves, bøtter, dåser, tallerkener, ting og sager i et stort virvar, og det er lidt skægt at åbne op til så mange ting på en gang, selvom der nok burde blive ryddet bare lidt ud... I mit køkken er der altid pistacie nødder som jeg har en helt ustyrlig hang til, der er næsten altid karse og frisk basilikum, og så er der for det meste ryddet op, måske pga den lille plads, og det faktum at vi har opvaskemaskine, som jeg for alt i verden ikke ville undvære...

Jeg er vild med alle de fine køkkenting jeg/vi efterhånden har fået samlet, både købt og brugt, og at alle tingene kan være både smukke og anvendelige på samme tid...

Og så har vi både et mandekøkken og et damekøkken, på den måde at forstå, at manden fylder det med gode kokkeknive, pander, radio, kroge til sager under hylden og kæmpe spækbræt, mens jeg fylder det med småt nipset keramik, porcelæn, farverigt plastic og den slags... og værkstedslampen har vi sammen fundet brugt, så det er begges input...

Og på den måde blev de få kvadratmeter pludseligt et af mine yndlingsrum...

torsdag den 20. januar 2011

Blogdamer i Boligliv....



Jeg har simpelthen bare glædet mig til at hente det nyeste nummer af Boligliv og læse om blogdamernes ideer.. Synes det er helt fantastisk fedt, at der er så mange fine sider med blogdamer og deres bedste tips... Og der er vildt mange gode ideer og flotte billeder, både hos Creagenda, Frøken Garsdals Lykke, Hunch, Smilerynker og Carlas Cafe... Og jeg synes virkeligt at det er rigtigt fantastisk at omverdenen ser alt det fine som vi blogdamer har at byde på...

Og så opdager jeg, at jeg også selv har lidt med der på side 50... Det er da mig der har lavet den nålepude... Altså kun den øverste vel og mærke, den som er syet i det lyseblå blomstrede stof, (som jeg var så heldig at få en del af af min bedstemor), og har fået en applikeret ugle, som jeg egentligt i første omgang tegnede, fordi jeg skulle bruge den til pynt på nogle kasser...
Det er da lidt sjovt og pudsigt at uglepuden nu hænger der i bladet, men fint det er det da....

(fotoet er lidt grovkornet og uklart fordi jeg har taget et billede direkte fra bladet og forstørret det op...)

Det sådan lidt i perioder.....






Mig og så orchideer... Det ER altså sådan lidt i perioder... Enten så elsker jeg dem, og synes de er de smukkeste stilligste blomster, eller også så synes jeg på en eller anden måde bare ikke helt om dem....
Lige nu elsker jeg dem... For flere ting faktisk.... Den jeg har købt her hos den lokale købmand var SÅ billig, og samtidigt helt fantastisk smuk, smækfyldt med knopper og masser af fine blomster i dejlige nuancer... samtidigt står de ofte i rigtigt lang tid, og det er jo et ret stort plus... og vand, det må jeg godt glemme indimellem, de klarer sig alligevel.... Og det er et ekstra ekstra stort plus hos mig!

Jeg har sat orchideen i min fine keramik urtepotte skjuler fra House Doctor... Ville som sædvanligt gerne smide jer et link til hvor den kan købes, men heller ikke den her potte, er det lykkes mig at google frem, måske det lykkedes for dig..? Potten er en del af et sæt på tre og de er SÅ fine og ikke særligt dyre og kan absolut anbefales.... House Doctor er virkeligt kommet efter det på flere fronter og samtidigt også prisen, men det må jeg vist vende tilbage til en anden gang...

Lige nu nyder jeg bare både orchide og potte i mit køkken...

søndag den 16. januar 2011

krea gen fundet frem.....




Så så man simpelthen mig finde mit krea gen frem idag... lige der fra morgenen af...
Vi skulle på hus/barsels visit, inviteret på boller og saftevand... Og den lille nye pige Karla skulle da have en lille hæklet cupcakerangle... Den er hæklet på frihånd og indeni er der en større rund klokke som egentligt var købt billigt i Bilka til jul.. Det er det eneste der er i ranglen... Og den er fin kagen og har en rigtigt sød lyd...

Og den lille storesøster Frida skulle da også have en hæklet kage, dog uden ranglerier i, hun er vist for stor til det... Mon ikke den kan bruges i et legekøkken istedet...

Begge får også en flagranke lavet af forskelligt fint papir... jeg håber de bliver glade for sagerne...

Vores store pige har også fået noget, men det er knap så sjovt, det er nemlig feber... Og det pynter på ingen... og det betyder at boller og saft og pakker til små piger må udsættes til en anden gang.... og vi må hygge herhjemme istedet....

Men det var rart at få fundet krea genet frem, det er ikke så langt væk, nu da det lige er blevet brugt...

fredag den 14. januar 2011

Et stykke eftertænksomt kunst på bogform...



For et par uger siden blev jeg færdig med at læse denne her bog... Og jeg har kredset lidt om hvordan jeg kunne fortælle jer, hvor meget den egentligt rørte mig... hvor meget den bevægede noget i mig og satte tanker igang... og jeg ved ikke helt om jeg præcist kan forklare det alligevel....!

Bogen hedder Verdensmestre og er skrevet af Nikolaj Zeuthen... I de korte passager bagpå bogen står der - Verdensmestre- En historie fra 00´erne, er en roman om Rune og Anna der bor i en lejlighed i Kbh. med to små børn. Det er en satirisk skildring af deres hverdag og et kritisk blik på forældrerollen i det danske velfærdssamfund efter årtusinde skiftet...


Og det er rigtigt det ER det den handler om, men ham Hr. Zeuthen skriver og bruger et sprog der trænger helt ind... På en gang akademisk og velformuleret med en stor portion humor og satire iblandet... Samtidigt har Zeuthen gjort brug af et sprogligt virkemiddel i form af en usædvanlig form af fortællervinkel, nemlig 3 pers- flertal, som kun sjældent er blevet brugt før... Han har ladet sig inspirere af George Perecs roman Ting- en historie fra 60érne, og fortællervinklen giver bogen endnu et hak op i oplevelses sfæren...
Bogen er helt enormt vedkommende og skræmmende genkendelig.. og man veksler mellem at ligge med et smil på munden fordi man så udemærket kan se, at man selv passer perfekt ind i den satiriske skildring af den stereotype familie af idag, og at føle sig en smule stødt over at nogen i den grad kan finde ind til ens indre kerne uden at kende en....

...og efter at have læst bogen tænkte jeg, at jeg havde læst et stykke kunst på bogform... at jeg havde læst noget, som havde prikket til handlemønstre og tanker.... at jeg/vi herhjemme alligevel ikke er så forskellige fra alle andre siden et så rammende billede kan tegnes...

..og jeg elsker at han piller ved det som er vigtigt, og at han gør det på den helt omvendte måde igennem en meget nøgtern beskrivelse.... en beskrivelse hvor han guider mig og på sin vis tager mig i hånden, men samtidigt lader mig helt selv konkludere om jeg mon ser det samme som han gør....

...og når man har læst bogen går det pludseligt op for en hvor meget man tænker... over alting... over udvikling, frihed (eller jævnfør tekstuddraget på nederste billede måske netop det modsatte! Jeg ELSKER den korte passage i bogen! Tænk at man kan sige noget så kort og præcist!?..), opdragelse og muligheder, og hvordan man så er stillet, når tingene bare ikke matcher det billede man gerne vil tegne udadtil eller for så vidt indadtil... Frustrationerne og bekymringerne når tingene bare ikke lykkes og passer ind i de rammer som normerne foreskriver...

Hvordan man måske nogengange glemmer bare at leve, at nyde og at være, fordi man deltager i den evige jagt på lykken!
Den lykke som bare rykker sig længere og længere væk i takt med at man sætter ihærdigt ind for at nå den....
Og man tror at det hjælper og bringer en nærmere målet, hvis man nu får en Nihola (apropos bogens forside)... eller hvis man nu bare får et landsted, og køber de rigtige loppeting der får den helt rigtige opdatering, og når tingene så er ændret eller indkøbt så opdager man at man i bund og grund stadig er de samme mennesker, og hvad så??....

Det er komplekst det liv, og jeg håber og tænker at du måske også har lyst til at læse bogen som prikker til det.... og hvis du har, kan du bla købe den her og samme sted læse flere anmeldelser... og så ville jeg elske, hvis du skrev en tilbagemelding når den er læst, om du mærker det samme som mig....?

Det er svært at starte en snak/debat om noget kun jeg har læst, men jeg er sikker på, at du vil sidde med samme boblende "aha" oplevelse og trang til at dele bogen med nogen, når du har læst den... Måske du bare læser det lille tekst uddrag på billedet og det alene kan vække lidt genkendelse i dig.....?

torsdag den 13. januar 2011

Farverige og kitchede tallerkener....




Jeg ville egentligt dele et tip med jer... eller en anbefaling kan man vel sige.... om de her små plastic tallerkener i assiet størrelse fra Rice... De er simpelthen så fine i farverne og rigtigt kitchede, flippede og lækre på samme tid... De koster 60 kr for en pakke med 6, og er altid gode både til dessert når der er gæster og som service til ungerne....
Og jeg har købt dem her i min yndlings butik/cafe, men google dem i en webshop, det kan jeg så ikke... og tippet bliver på den måde lidt mindre brugbart...
Men hvis du nu alligevel falder over dem, så vil jeg anbefale dig at købe dem, masser af dem, for de er virkeligt fine...
Hos mig står de i stueskabet sammen med Mano kopperne og med æggebægrene fra Rosti ovenpå...

onsdag den 12. januar 2011

Hverdagens musik....


Så er hverdagens musik for alvor fundet frem... Jeg arbejder igen med tangenterne og rytmerne og heldigvis var de og ungerne ikke nær så langt væk som jeg havde forestillet mig og bekymret mig for... og jeg tror at det bliver godt omend min tid er mere begrænset end den har været i lang tid....


....og storepigen har fået klippet de lange lyse lokker.. ønskede selv det korte pagehår, og hold fast hvor er hun blevet både stor og fræk at se på...!
Og Duplo togbanen som ungerne fik til jul kører og kører, og selvom man er en godt pyntet fin dame er man ikke for fin til at tage tjansen som lokomotiv fører og benzinmester.....
..Og så er der jo mig, jeg forsøger mig stadig med lidt hæklerier indimellem, men må konstatere at alting tager tid...! Frygteligt lang tid...!


Og inden man får set sig om er det mørkt udenfor, aften, og endnu en dag er gået... Og idag stod den på kakao og fastelavnsboller og det er faktisk heller ikke så skidt endda.....


....og i kreaværelset ligger der jo stadig bunkevis af stoffer, og jeg tænker i frugtposer, tæpper og børnetøj, og jeg håber og tror at jeg snart får lavet noget af det....
og indimellem så kommer jeg til at tænke på min faste runde i blogland, et indlæg måske, og jeg må bare konstatere at det måske heller ikke lige bliver idag....

Men idag blev det og det er rart.... hverdagens musik spiller, ja den gør!....

søndag den 2. januar 2011

Og så blev det 2011....





Og så blev det også 2011 her i det lille hus...
Nytårs aften var der gæster, 6 voksne og 5 børn plus alt det løse der dumpede ind hen ad aftenen...
Og der var pyntet med farver og sølv og ved fælles hjælp blev maden og menuen ganske enkelt helt igennem fantastisk i år... Der var krudt lige i de mængder der nu skal være, og børn der for langt det meste af tiden legede og holdt en dejlig nytårsfest... Da vi gik og lagde det sidste touch på oppyntningen kunne vi kigge ud på den mest fantastiske flotte rosa fest himmel, der absolut matchede bordpynten, og jeg havde det sådan at det føltes som om den varslede forår.. og lige nu (7-9-13) har jeg det sådan at foråret ikke føles helt så langt væk som det plejer....!

Og dagen efter var der plus grader, fuglene fløjtede, sneen var væk og jeg havde lyst til at komme ud og rode i min have... jeg fik ryddet op og vasket vinduer og vi gik en tur, og til aften nød vi endnu engang den lækre mad fra nytårsaftenen...
Idag lader vi op til hverdagen, måske med en gå tur....

Jeg håber det bliver et godt og rart år det der 2011.....!