tirsdag den 30. august 2011

Morgenfruer...




Jeg var vist lidt sen til at få morgenfrue frøene i jorden i år, men nu står de der endeligt og blomstrer så fint i køkkenhaven... Jeg kan godt li´den gule farve, den lyser så fint op i stuen, og så dufter morgenfruen altså på sin helt egen specielle måde.. Jeg har fundet ud af at det faktisk er stænglen og bladene som har en speciel duft.. Den er ikke blomsteragtig, nærmere lidt syrlig og så minder den mig lidt om noget fra min barndom...
Og så dens navn, morgenfrue, det er også bare ret fint..

Endnu mere nyt strik...




Så har vi igen været heldige at få lidt dejlig strik... Denne gang er det min bedstemor, ungernes oldemor, som har været igang med at strikke en vest til Carl Emil.. Og endnu engang er den med røde knapper, når de nu spørger, kan jeg ligeså godt vælge det, jeg synes er finest...
Vestemodellen er ret go´.. En gammel model, som min bedstemor også strikkede til mig, da jeg var barn.. I de helt kolde nætter sover ungerne gerne i sådan en, og ellers bruges de udenover en langærmet trøje til bukser.. Det ser så sødt ud, og så har jeg go´samvittighed, fordi de holder sig dejligt varme...

Latyrus buketten har jeg fået af min svigermor og den står i køkkenet og spreder en dejlig duft... Hun har lidt flere forskellige typer end jeg selv har... Næste år tror jeg, at jeg vil have flere forskellige....

mandag den 29. august 2011

Helikopter...



Imorges fik vi os en helikopter oplevelse... Jeg havde næsten lige pakket ungernes tasker og sku´til at ud af døren, da der pludseligt var en ganske vanvittig larm bagved huset.. Over baghaven hang lægehelikopteren helt lavt, og jeg kunne med det samme se at den spejdede efter en landingsplads... Den fløj over gaden og dykkede ned bag nogle huse...

Da vi tog afsted for at blive afleveret i børnehave og dagpleje, så vi helikopteren, som holdt godt et par hunderede m. fra vores hus... Den skulle ikke have nogen patienter med alligevel, så vi stod og så den lette... Hvor var den stor og imponerende, larmen og vinden fra den... Børnene synes vist det var en ganske særligt oplevelse at se, og jeg synes bare, at det var rigtigt betryggende at vide at den helikopter kan være her stort set samme tid som ambulancen, og at man i løbet af blot 20-25 min. (...har jeg hørt, i bil tager det godt 1½ time..) kan være på det store Skejby sygehus hvis uheldet skulle være ude... Ret fantastisk...

(... selvom vi da åbenlyst også har egen privat lægelig kapacitet i storepigen, som i skrivende stund er ved at operere en blindtarm ud af armen på en dukke der hedder Ida... Godt så!..)

søndag den 28. august 2011

Bagagerumsmarked, besøg og fine sager...









Jeg tænkte, jeg havde helt styr på, hvad vi skulle idag... Det der med at være ude i solskinnet, at ungerne sku´lege i haven, og jeg sku´have slået græsset.... Men så så jeg inde hos Anne en ret fin invitation, som jeg ikk rigtigt kunne sige nej til... Tilmed var der i byen også det helt store bagagerumsmarked...
Unger, mand og bil blev pakket, og vi kørte til Holstebro hvor mine svigerforældre bor... De ville gerne hygge sig med børnene, så vi voksne kunne tage afsted alene.. Og vi tog på bagagerumsmarked, og selvom der var ganske meget skrammel, så var der alligevel lidt, jeg skulle have med hjem...

Jeg fandt den fineste store dåse med cirkusmotiv... Den er sjov og virkeligt fin i tegningerne, og jeg tænker at den passer godt på et drengeværelset... Jeg fik også handlet mig til en fin pris på et gammelt buttet hyacintglas, ligesom jeg for kun 60 kr. fandt fint tøj til Carl Emil, fra både GRO, Ej sikke lej, Zirkus og Krymmel..

Og det lille besøg hos Anne var top hyggeligt... Vi fik snakket lidt, og jeg fik set hendes fine hjem, med mange skønne sager, altid lidt sjovt og dejligt at møde nogen fra bloglandet i virkeligheden.. Tak for invitationen..!

Og solskinsvejret.... Det holdt alligevel ikke her, det har regnet og buldret med mellemrum, så græsset var nok alligevel ikke blevet slået, og så var det måske meget godt, at vi kom afsted på hyggelig tur istedet.....

En sen søndag morgen...



Og igår puttede vi så børnene lidt senere end normalt fordi vi var i byen... Det resulterede i at da vi først stod op kl. 7.45... Fantastisk, SÅ er man udsovet.... Og solens ståler bragede så dejligt ind af vinduerne i stuen...

Og idag håber jeg på at den sol, som er der nu, bliver der hele dagen... Jeg trænger til en solskins dag hvor græsset kan blive slået, og hvor ungerne kan gå ude og lege... Ikke mere regn for nu... TAK!.

lørdag den 27. august 2011

Lidt hurtigt lørdags knas...?



Jeg elsker, når jeg har nogle af mine hjemmebagte boller tilovers, som er ved at blive lidt tørre, så ved jeg nemlig nøjagtigt, hvad de skal bruges til...
Jeg skærer dem i tynde skiver, pensler dem med olie, drysser dem med blandings krydderi indeholdene oregano, timian, rosmarin og den slags grønne krydderier..  Så krydrer jeg dem med lidt groft salt og sætter dem i ovnen...
De får indtil de er knasende og gyldenbrune...

Når de er færdige serverer jeg dem sammen med citronbåde, et par dråber på hver skive gør dem sindsygt lækre... Bedre og sundere end chips og deslige...
Måske du også har lidt "gammelt" brød?

Tidlig lørdag morgen...


Hvor kan kl. 6.00 bare føles meget tidligt at skulle op lørdag morgen... Men det bestemmer lillebror og så er det bare med at få lidt hygge ud af det... Lidt Lille Røde traktor mens jeg laver morgenmad, så er dagen godt igang... Det er på en måde også lidt hyggeligt, at det allerede er begyndt at blive lidt mørkere om morgenen....

fredag den 26. august 2011

Sensommermad fra haven..





Jeg elsker sensommermad, især når meget af den er hentet ind fra haven...
Ananasæbler, persille, tallerkensmækkere, basilikum og små tomater...
Lige nu er den første æblegrød lige kogt færdig i køkkenet og senere i aften må den nydes som æblekage med flødeskum og makroner... Jeg elsker duften af nylavet æblegrød, så er det sensommer på den helt rigtige måde, og faktisk begynder jeg at glæde mig en lille bitte smule til efteråret med mørkere aftener, flammende farver i blade og træer, lav sol og lidt rusk, mens der er ild i brændeovnen og sterainlysene... Det bliver hyggeligt... (..sjovt som et af de faste ord i lillebrorens ordforråd er "hjyglit", det kan jeg godt li´...)

Keramikkup hos Søstrene...



Jeg har fundet ud af at 2 ting jeg samler på efterhånden må være keramik i alle afskygninger og så vaser... Jeg kan bare ikke stå for nogen af delene.. Vaser er altid fine i alle de forskellige variationer..
Hos Søstrene Grene havde jeg spottet, at de har fået den fineste keramik... De to fyrfadsstager med blåt mønster måtte jeg have med hjem, mest pga mønsteret, som er sådan lidt en blanding af noget nostalgisk nordisk, og grafiskt og rent...
Vasen er også ret laber og minder mig en del om det nye Normann ripped eller måske noget Anne Langhøj...
Mener at den "strikkede" vase kostede 49 kr. og der fandtes også en fin mindre variant i lidt mindre "strik" til 39 kr. og de fine fyrfadsstager 26 kr..

Jeg finder altid noget derinde hos Søstrene, som jeg ikke kan leve uden... Egentligt skulle jeg bare købe rammer...!

onsdag den 24. august 2011

Lågkrukker - DIY...



Flere har spurgt til de fine lågkrukker som jeg lavede til kræmmermarkedet...

Her kommer en lille kort DIY, for mon ikke I ligeså godt selv kan lave dem... Det er en fin lille værtinde gave, eller  fødselsdagsgave, og krukkerne er fine til alt muligt.. Selv har jeg dem i køkkenet til køkkenelastikker, og i kreaværelset til tegnestifter og på badeværelset til øreringe... Mulighederne er jo uendelige..

Krukkerne er fra Søstrene Grene, hvor en stor krukke koster 30 kr og en lille koster 17 kr. (..de fåes også i runde, jeg ku´bare bedre li´de firkantede..)
De har den ene ulempe at der er sat tape omkring så låget kan holdes på, og lige meget hvor meget man skrubber bliver der ved at være en tape streg henover trælåget.. Men det er heldigvis lige meget, hvis man dekorerer som jeg har gjort...

DIY-
Du skal bruge:
-Krukker med trælåg
-Tapet/papir
-Dobbeltklæbende tape (kan købes i boghandler fx) + god limstift
- masking tape

1- tegn lågets str. af på tapetet/papiret og klip ud.
2 - Sæt dobbeltklæbende tape hele vejen rundt i kanten på trælåget.
3 - Smør med limstiften på tapetet/papiret og sæt det fast på låget. Klip evt. forsigtigt langs kanten hvis det rager lidt udenfor...
4 - Klip forskellige små motiver ud af forskelligt masking tape, fx. Cirkler, flagranker, dråber ol. og sæt dem på selve krukkerne...

Voila..
Super fine keramik krukker med hjemmelavet touch..

Dagens buket....




....er sjov, vild og farverig...
Egentligt var jeg i haven for at høste ind af mine Latyrus, så der kunne komme endnu flere, men jeg plukkede også lige en enkelt høstanemone og nogle tallerkensmækkere... Og egentligt var det meningen at blomsterne skulle deles til flere forskellige små buketter, men kunne faktisk li´den vilde og meget lidt farvekoordinerede buket jeg pludseligt og helt utilsigtet stod med...
Buketten endte med at bestå af mørkelilla og lyserøde latyrus, en enkelt høstanemone, tallerkensmækkere og oregano og gulerodsblade fra køkkenhaven... Kan godt li´at mikse buketterne med noget lidt uforudsigeligt, og oreganoen har de fineste smålilla blomster og gulerodsbladene giver buketten lethed....
Smukt synes jeg...

tirsdag den 23. august 2011

Liebe+Black..





Nu skal det jo som bekendt ikke være have det hele...!
Min passion for at samle forskelligt fint og også gerne brugbart keramik og porcelæn, er ikke blevet mindre...
Den nyeste invistering er den fine lille kop med stjerneprint fra Susan Liebe... Jeg bruger ikke koppen som kop, men derimod til at servere syltetøj i, og så må syltetøjskoppen nødvendigvis følges med en fin porcelænsske fra Anne Black.. Skeen er super cool med skriften Sweets to the sweet... Skeen stammer fra Ruth M. stellet og fåes også i en Sugar variant...

Begge dele er købt hos den labre Decorate shop i Århus, du finder koppen her og skeen her...

Flammebedet.. Claus Dalby#3











Altså nu er det nærmest lidt haveblog alligevel, men jeg vil så gerne vise jer de fine fotos...
Claus Dalby har det han kalder flammebedet... Bedet står bag huset og er holdt i ene af flammende farver...
Umiddelbart var det nok det bed der i første omgang tiltalte mig mindst.. jeg er nok ikke så meget til alt det røde og orange i så massiv grad, men alligevel synes jeg, det var en oplevelse at se, og jeg synes selv, at jeg alligevel har fanget nogle rigtigt fine billeder med linsen...
Smag og behag er forskellig, og det var ikke fordi bedet ikke var flot, for det var det virkeligt, men jeg har det bare bedst med pastellerne og de lidt mindre hårde farver, gerne tilsat en smule gult og orange...

På det sidste billede ser det næsten helt tåget ud, og det er faktisk fanget ret præcist, for der hang sådan et fint diset slør af dug, som solens stråler langsomt kunne gennembryde..
Fint var det...!

mandag den 22. august 2011

Væksthuset.. Claus Dalby#2



















Noget af det som jeg kunne ønske mig allerme,st fra Claus Dalbys have var det smukke væksthus... Tænk sig at have sit eget lille sted med plads til planter og blomster...
Claus fortalte om det engelske ord "a plantsman", hvilket betød en havemand/kvinde, som gik i haven på den måde, at man selv lavede blomster, tog stiklinger og gemte frø, altså havde jord under neglene... Væksthuset bar rigtigt meget præg af at det var "a plantsman" der arbejdede der...

Claus Dalby talte selvfølgeligt ud fra et have/blomster synspunkt og det smukke i det, men jeg går jo ligeså meget op i indretningen og de bygninger som spiller op til haven (det gør Claus også er jeg sikker på, det er bare ikke dem han som sådan fortæller om!)...
Væksthuset var så fint og sart på en måde... Der var tanke på hver en detalje... Smukke gule brændte sten på gulvet, svungne hyldebærere i loftet, lamper med industrielt look ophængt hele vejen igennem huset (det var jeg vild med..)... Og det lille arbejdsbord.. Det var hyggeligt, der kunne jeg godt sidde en dag eller to og lave nye planter og blomster...
Der var løgplanter, små nye lupinplanter, duftgeranier og mange flere, parat til haven når den tid kom..

Foran væksthuset var sat de fineste krukker med forskellige blomster i lyserød og lilla, og bagved huset var der en fin rundet stentrappe ned, hvor der stod rigtigt mange krukker med blomster og grønne bladvækster i mørke lilla og gullig lyse toner..

Smukt!